Ja!

Inden julegåsen puttes i ovnen juleaften, har vi alle været ved stemmeurnerne og stemt om at erstatte det nuværende retsforbehold med en tilvalgsordning. En tilvalgsordning, som betyder, at det fremover er et flertal i Folketinget, som bestemmer, hvilke dele af det retlige EU-samarbejde, vi skal være en del af.

Aftalen om folkeafstemningen blev lavet i december sidste år blandt et stort flertal af Folketingets partier: Venstre, Konservative, Radikale, Socialdemokratiet og SF. I foråret kom der så en melding på, hvilke af de nuværende retsakter Danmark skal tiltræde ved overgangen til en tilvalgsordning. Udover Europol, Eurojust og PNR drejer det sig om 22 retsakter, som har det tilfælles, at det skal være tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at være virksomhed.

I Europabevægelsen siger vi et stort rungende ja til tilvalgsordningen. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Vi har siden forbeholdets indførsel i 1993 kæmpet for at få det afskaffet. Det har aldrig gavnet Danmark eller danskerne at stå udenfor den del af det europæiske samarbejde. Vi har altid kæmpet for at få afskaffet hele forbeholdet, men selvom vi ikke kommer hele vejen med tilvalgsordningen, så er detet skridt i den rigtige retning. Det er for os at se bedre at få noget end slet ingenting. Især taget i betragtning at konsekvenserne nu er større end da forbeholdet blev lavet i 1993. Ved overgangen til det overstatslige samarbejde her i 2015 mister vi simpelthen for meget. I Europabevægelsen vil vi indflydelsen! Tilvalgsordningen bringer os tættere på kernen i det europæiske samarbejde – og det er det, vi gerne vil. Derfor siger vi ja.

Det er vigtigt, at alle os, der er europæere i hjertet, står sammen. Står sammen om at vinde den kommende folkeafstemning, fordi det er den rigtige vej for Danmark og Europa. Hvis vi ikke bakker helhjertet op om tilvalgsordningen, så vinder modstanderne. Det bliver alt for nemt for dem at sige, at hvis tilhængerne af det europæiske samarbejde ikke engang ønsker denne aftale – hvorfor skulle de så. Derfor siger vi ja.

Hvorfor siger de nej?
Modstanderne fordeler sig i flere lejre. Der er de klassiske modstandere mod alt EU-samarbejde og deres frygt for at afgive suverænitet og indgå i et forpligtende fællesskab. I Europabevægelsen tror vi på, at vi deler suveræniteten i EU. Vi vinder langt mere ved at være med end ved at stå udenfor. Vi vinder både indflydelsen, men ikke mindst, at danskerne fortsat har tryghed i at være en del af det fælles politisamarbejde og det familieretlige samarbejde samt at virksomhederne får bedre vilkår ift. konkurs og inkasso.

På den vægtskål er der for os ingen tvivl om, hvad der vejer tungest.
Dertil kommer dem, der gerne vil gøre hele spørgsmålet til en tung kompliceret juridisk diskussion.  De trækker det over på den banehalvdel, fordi de intet har at udsætte på selve aftalen. De ved godt, at alle retsakterne i aftalen er gode for Danmark – og at det gavner danskerne at være med. Men ved at gøre det til et juridisk spørgsmål, så slipper de for at tage stilling til selve indholdet. Selvfølgelig har de ret i, at det er en politisk aftale, hvor vi som danskere skal have tillid til et flertal i Folketinget, når der skal besluttes, hvilke dele af retssamarbejdet, vi skal være en del af. Den tillid har vi også, vi har jo selv valgt dem!

Andre siger, at vi jo ikke behøver at få en tilvalgsordning for at deltage i Europol – vi kan jo bare få en parallelaftale. Kritikerne ser parallelaftalen som det store Columbusæg. Som det nemme alternativ til at afskaffe retsforbeholdet. Men det er langt fra en sikker løsning. For det første er det slet ikke sikkert, Danmark kan få en parallelaftale, da Kommissionen kun ønsker at anvende disse i undtagelsestilfælde som en overgangsordning. Danmark har ikke fået godkendt nogen siden Lissabon-traktaten. Ifølge Tænketanken Europa tager det 5-6 år at få godkendt en parallelaftale, da beslutningsprocessen er lang og kompliceret. Så hvad skal dansk politi gøre i mellemtiden, når vi i år ryger ud af Europol. Og selv, hvis man får én, så giver den ikke de samme muligheder, som hvis man er helt med. Alternativet er altså ikke reelt et alternativ, hvis vi ønsker at være på den sikre side. Derfor siger vi ja!

Sammen kan vi vinde
Selvfølgelig drømmer vi om mere. Det gør vi, fordi vi vil Europa. Men det her er et godt og stort skridt i den rigtige retning. Vi har her en unik mulighed – den første siden 2000 for at blive et af forbeholdene kvit. Sidste år vandt vi en folkeafstemning om Europa – om den fælles europæiske patentdomstol. Vi fik ja’et – og det kan vi få igen!
Jeg ser frem til et efterår, hvor vi skal ud og vinde den afstemning, så vi kommer et skridt tættere på at være i hjertet af Europa.

Vi siger ja, fordi vi vil Europa! Vi siger ja, fordi grænseoverskridende kriminalitet skal bekæmpes grænseoverskridende. Vi siger ja, fordi Danmark skal have indflydelse i EU. Vi siger ja, fordi det gavner os alle – borgere og virksomheder – at være en del af et forpligtende fællesskab.

Der er tre måneder til at vi skal stemme om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Så det er på tide for alvor at sætte retsforbeholdet på dagsordenen. Jeg håber, at I alle sammen vil give den en skalle med både at oplyse og debattere retssamarbejdet og folkeafstemningen – på gader og stræder, på Twitter og Facebook, i medierne og til familiefødselsdagen. Så alle kan se, at os der vil Europa, vi står sammen for et ja!

Skrevet af Stine Bosse, Formand for Europabevægelsen.