Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt
Forordning har til formål at lette kontraktskrivningen i forbindelse med et stykke arbejde der udføres, da der kan være forskellige lovgivning på arbejdsområdet i EU. Forordningen harmoniserer medlemslandenes lovgivning i sager vedrørende kontraktlige forpligtelser. Ydermere vil forordningen også sikre, at hvis en kontrakt er misvedligeholdt, vil det blive mere klart og forudsigelig i hvilket land sagen skal afgøres, hvis det kom til en retssag eller der bliver opstillet et erstatningskrav.
Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt
Forordningen har til formål at sikre, at det bliver nemmere og mere klart i hvilken land en sag (fx en erstatningssag) skal anlægges. Forordningen omfatter forpligtelser, hvor der ikke er skrevet kontrakt. Forordningen gør det lettere for borgere og virksomheder at gennemskue, hvilke landes lovgivning i eventuelle retssager skal anvendes. Det vil lette den frie bevægelighed for personer og virksomheder, der har grænseoverskridende aktiviteter og derved bidrage til gennemførelse af det indre markeds funktion.
Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler
Forordningen giver Danmark mulighed for at indgå bilaterale aftaler – formålet er at give medlemsstater mulighed for indgå aftaler med lande uden for EU – så længe området falder under Rom I- og Rom II-forordningerne. Hvis medlemsstater skal indgå aftaler med lande uden for EU, skal Europa-Kommissionen først give tilladelse til at lande kan påbegynde forhandlinger, samtidigt med at Kommissionen sikre at aftalen falder inden for forordningens anvendelsesområde.
Hvis Danmark tilvælger Rom I- og Rom II-forordningerne uden at tilvælge forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler, kan Danmark være afskåret fra at indgå aftaler med tredjelande. Det ville i det tilfælde være EU, som indgår aftalerne.