Småkravsforordningen
Forordningen har til formål, at forenkle og fremskynde behandlingen af grænseoverskridende tvister om mindre krav på det civil- og handelsretlige område, samt nedbringe omkostningerne forbundet med dette. Det skal være mindre krav med en værdi på højst 2000 EUR (ca. 15.000 kr.). Forordningen indeholder en gensidigt anerkendelse af andre landes afgørelser, som betyder, at hvis Danmark har afsagt en dom, ville den også gælde i andre EU-lande.

Det vil derfor blive nemmere for danske privatpersoner og virksomheder, at få krav af mindre karakter indhentet fra andre EU-lande.

Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav
Forordningen skal give danske borgere og virksomheder bedre mulighed for, at inddrive gæld på tværs af landegrænser. Et tilvalg vil give danske borgere og virksomheder de samme muligheder for at anvende forordningen, til at inddrive ubestridte krav – altså et krav som skal udbetales – som borgere og virksomheder i andre medlemsstater har.

Kontosikringsforordningen
Denne forordning har til formål, at hjælpe med at sikre grænseoverskridende gældssituationer, ved at indføre en såkaldt europæisk kendelse til sikring af bankindeståender.

Reglerne giver kreditor (fx en virksomhed eller arbejdstager, der har penge til gode) mulighed for, at opnå en sikring af et bankindestående på samme vilkår i alle EU-lande. Forordningen forhindrer, at en debitor (en der skylder penge) flytter eller hæver penge på en bankkonto i en medlemsstat. En kendelse udstedes kun hvis der er risiko for, at det uden en kendelse vil være umuligt eller vanskeligere for kreditor at få fuldbyrdet sit krav mod debitor. I modsætning til dansk ret i dag, er det muligt at indefryse penge på en skyldners konto, uden at advare dem først. Det sikrer, at skyldner ikke bare flytter pengene langt væk.

Forordningen har betydning både for virksomheder, men også danske arbejdstagere, der har penge tilgode ved en udenlandsk arbejdsgiver, som fx har forladt Danmark uden at betale løn.