Eurojust
Hvorfor er Eurojust med i tilvalgsordningen?
Eurojust er det europæiske samarbejde mellem de europæiske anklagemyndigheder. Aftaleparterne har besluttet af Eurojust også skal være en del af tilvalgsordningen. På nuværende tidspunkt foregår der en reformproces af Eurojust, hvor man erstatter det nuværende Eurojust-samarbejde med et EU-Agentur.
Eurojust opgaver
At bekæmpe alvorlig grænseoverskridende kriminalitet gennem koordinering, informationsudveksling, strategiudveksling og efterforskningssamarbejde mellem anklagemyndighederne i de EU-lande, der er involveret i en konkret sag.
Eurojust holder blandt andet koordineringsmøder mellem politifolk, anklagere og undersøgelsesdommere for at håndtere konkrete straffesager. I konkrete sager kan Eurojust også støtte oprettelsen af fælles efterforskningshold med deltagelse fra flere lande.
Eurojust har 28 medlemmer, et fra hvert EU-land. Medlemmerne er udsendt af de enkelte landes retssystemer og er erfarne offentlige anklagere, dommere eller polititjenestemænd med tilsvarende beføjelser.
Eurojust arbejder for at forhøje effektiviteten, når medlemsstaternes myndigheder beskæftiger sig med sager om alvorlig organiseret og grænseoverskridende kriminalitet f.eks. cyberkriminalitet, menneskehandel, terror osv.
Danmark i Eurojust
Danmark var i 2012 blevet enten anmodet eller anmodende medlemsstater i 100 Eurojust sager. Derudover deltog Danmark i 14 koordineringsmøder. Siden 2008 har Danmark deltaget i 11 fælles efterforskningshold, der har omhandlet med bl.a. korruption, røverier, tyverier af luksusbiler, terrorisme, narkokriminalitet, bedrageri og menneskesmugling.