PNR

 

Hvorfor er PNR med i tilvalgsordningen?

Registrering af flypassagerer, PNR (passenger name record), er et system de europæiske lande er ved at oprette, med det formål at afdække terrorister og organiserede kriminelles rejsemønstre. I 2011 blev Europa-Kommissionen enige om at oprette PNR for nemmere at kunne efterforske terror og grænseoverskridende kriminalitet. Lige nu er der forhandlinger mellem Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet om at nå en aftale.

Hvad skal PNR bruges til?

PNR skal bruges til at indsamle oplysninger om flypassagerer, såsom: rejsedatoer, rejseplaner, billetinformationer, kontaktoplysninger, rejsebureauer, betalingsmidler, sædenumreog bagage. Indsamling af flypassageres data har været brugt manuelt omkring 60 år af told- og politimyndigheder verden over. Den teknologiske udviklinge har gjort det muligt at bruge flypassageres data mere systematisk til efterforskningsmæssige formål.

Myndighederne i EU-lande, der behandler flypassageres data, skal anonymisere disse data en måned efter flyvningen og de må ikke beholde dataene i mere end fem år af hensyn til retssikkerheden.

Medlemsstaterne er forpligtet til at etablere et såkaldt PNR-kontor med ansvar for håndtering og beskyttelse af flypassageres data.

Hvorfor tilvælger aftalepartierne PNR

De fleste EU-lande, herunder Danmark, bruger allerede flypassageres data til at forebygge, efterforske og retsforfølge terrorister og kriminelle. Men det gøres stadig meget usystematisk, og flypassageres data er i dag ikke reguleret på EU-niveau. Det nye PNR-samarbejde vil systematisere flypassageres data, og derved gøre det nemmere for politimyndigheder, herunder dansk politi, at følge terrorister og organiserede.