Konkursforordningen
Formålet med forordningen er, at lette arbejdet for virksomheder, der handler med andre EU-lande. Det vil blive nemmere for Danmark og EU-lande at løse konkurssager, hvor virksomheder har kontorer i flere EU-lande. Det er et grundlæggende princip i forordningen, at medlemsstaterne anerkender hinandens konkurser. Udgangspunktet er at insolvensbehandlingen af en skyldner, der har aktiver i flere medlemsstater, skal ske i det medlemsland, som er centrum for skyldnerens hovedinteresser.

Tilvalgsordningen ville fx havde gjort OW Bunker-sagen lettere at løse på europæisk plan.

Forordningen vil sikre at en konkurssag vil blive kørt i det land hvor sagen er indledt samt, hvor en virksomhed har deres hovedinteresser. Derudover vil forordningen også gøre det nemmere at rekonstruere virksomheder for at redde levedygtige virksomheder og arbejdspladser, i stedet for at nedlægge dem.

Desuden bliver det nemmere for danske kreditorer at blive bekendt med konkurssager i andre medlemsstater, da man indfører et register over konkurssager. Så et dansk firma kan undersøge, om der køre en konkurssag mod en mulig samarbejdspartner eller et firma man vil benytte sig af. Sådan fungerer det ikke i dag. Danske virksomheder har ikke mulighed for at undersøge konkurssager i EU.

NOTE: Danmark har tidligere forsøgt, at få en parallelaftale på dette området, men fik afslag.